Ledige stillinger

 

 

Targeting Specialistrekruttering søger for pK Chemicals A/S

 

 

2 Udviklingskemikere

 

Har du lyst til at være vores nye udviklingskemiker i et job med stor selvstændighed og indflydelse på udviklingen af vores produkter?

 

 

Der er mange spændende opgaver - bl.a.:

  • Udarbejdelse, koordinering og udførelse af udviklingsopgaver i laboratorie- samt pilotskala. Vi har en spændende produktpipeline, som du skal være med til at få på markedet
  • Implementering af produkter - fra udviklingsregi til produktion
  • Optimering af allerede etablerede processer

 

PK Chemicals A/S er inde i en spændende udvikling. På grund af en stærkt stigende, global efterspørgsel på vores produkter har vi brug for 2 udviklingskemikere:

  1. Kemiker 1 som kan forestå og koordinere udviklingsopgaver, som kan være involveret i daglig problemløsning, og som kan danne bindeled mellem hhv. produktion, kvalitet og salg.
  2. Kemiker 2 som udover ovenstående får ansvar for et konkret udviklingsprojekt, hvor kendskab til QC-analyser og projektstyring vil være en fordel. Sikker kommunikation og formulering på engelsk vil være en forudsætning.

 

PK Chemicals A/S er en dansk virksomhed, som siden 1964 har forenet kemisk og farmaceutisk ekspertise til at fremstille dextran, dextran derivater og specialprodukter til verdens førende medicinal- og kosmetik virksomheder. Med 48 medarbejdere fordelt på 2 sites i Køge og Hårlev er PK Chemicals ikke større, end at alle medarbejderes indsats tæller. Udviklingskemikeren skal fortrinsvis arbejde i Hårlev.

 

 

Som vores nye udviklingskemiker må du gerne opfylde følgende:

  • Kemiingeniør, kemiker eller tilsvarende
  • Erfaring fra den farmaceutiske industri og godt GMP-kendskab
  • En faglig baggrund inden for biotek (fermentering, oprensningsprocesser, spraytørring)
  • Optimalt også erfaring inden for syntese kemi og organisk-kemiske oprensningsprocesser og kendskab til procesoptimering
  • Evne og lyst til praktisk arbejde samtidig med, at du kan fordybe dig i komplekse kemiske og kemitekniske problemløsninger
  • Trives i en pionérvirksomhed – og har lyst til at opbygge og videreudvikle en virksomhed sammen med det fagligt stærke team, du bliver en del af
  • God til at kommunikere på tværs af faggrænser, gode samarbejdsevner og en positiv indstilling til dit arbejde

 

 

Hvad kan vi så tilbyde dig:

Udover oplevelsen og glæden ved at være i en vækstvirksomhed og arbejde inden for dit interessefelt, så tilbyder vi:

  • Spændende, alsidige og frie arbejdsforhold.
  • Gode personlige udviklingsmuligheder.
  • Et velfungerende teamwork.
  • Flekstidsordning (daghold).
  • En god lønpakke (inkl. Pension og sygeforsikring)

 

 

Transport:

Bor du syd for København, slipper du for den daglige kø-trafik ind mod byen – bor du i eller nord for København, kører du mod trafikken både morgen og aften. Køretiden fra Rådhuspladsen til Hårlev er 47 minutter (iflg. Krak).

 

 

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV ASAP til Targeting Specialistrekruttering, der hjælper PKC med ansættelsen, da vi behandler ansøgningerne løbende. Du sender til jj@targeting.dk. Vil du vide mere, så ring til Jeanette Juhlin på mobil 4075 0202.

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved | Targeting v/cand. jur Jeanette Juhlin | Maglebjergvej 13 | 2800 Lyngby | Telf. +45 4842 1482 | info@targeting.dk